uhrbrand|wine satser udelukkende økologisk og bæredygtigt

Fra slutningen af 2024 har vi besluttet udelukkende at satse på vine, som er økologisk dyrket. Det omfatter de økologisk certificerede vine, hvor det grønne blad er på etiketten.

Nogle vinproducenter går skridtet videre og vælger at tage biodynamiske metoder i brug. Det omfatter bl.a. særligt hensyn til høsttidspunkter og anden adfærd, og dette certificeres også. Her er det vigtigt at holde øje med dette mærke:

Endeligt er de vingårde, som er på vej mod økologisk certificering startet med at blive certificeret ud fra et bæredygtighedsperspektiv.

Der er forskellige organisationer, som har lidt forskellige regler, men de omfatter alle en udvikling i vindyrkningen og tilpasningen til miljøet og medarbejderne, og det tager en del år at komme igennem til en godkendelse.

Det tager minimum 3 år fra man starter på omlægning til økologisk vinproduktion til man kan opnå certificeringen, så derfor er der nogle mellemstationer, som er værdifulde for producenten at vise man har nået.

I Frankrig hedder en af ordningerne “Haute Valeur Environnementale” og har dette symbol, og det opnår man på toppen af sin rejse mod økologi inden man når helt dertil. Der er andre ordninger, og det vigtigste for uhrbrand|wine er “Vignerons Engagés”.

Det er de tre typer vi i fremtiden satser på.

Udsalg af konventionelle vine

Derfor vil vi nu sælge ud af vore konventionelt producerede vine for udelukkende at have de økologiske, biodynamiske og bæredygtige vine i sortimentet.

De konventionelt producerede vine er skam gode vine, og derfor gemmer der sig store oplevelser blandt de vine vi nu har sat ned i pris. De er bare ikke økologiske, og derfor skal de ikke være i vores sortiment. Kommer vinene i fremtiden tilbage i en økologisk version, er vi helt friske til at tage dem tilbage i sortimentet.

Gå derfor over til vores shop og se de fine tilbud, og husk – det er kun så længe lager haves!!

https://uhrbrandwine.dk/shop

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *