uhrbrand|wine satser udelukkende økologisk og bæredygtigt

Fra slutningen af 2024 har vi besluttet udelukkende at satse på vine, som er økologisk dyrket. Det omfatter de økologisk certificerede vine, hvor det grønne blad er på etiketten.

Nogle vinproducenter går skridtet videre og vælger at tage biodynamiske metoder i brug. Det omfatter bl.a. særligt hensyn til høsttidspunkter og anden adfærd, og dette certificeres også. Her er det vigtigt at holde øje med dette mærke:

Endeligt er de vingårde, som er på vej mod økologisk certificering startet med at blive certificeret ud fra et bæredygtighedsperspektiv.

Der er forskellige organisationer, som har lidt forskellige regler, men de omfatter alle en udvikling i vindyrkningen og tilpasningen til miljøet og medarbejderne, og det tager en del år at komme igennem til en godkendelse.

Det tager minimum 3 år fra man starter på omlægning til økologisk vinproduktion til man kan opnå certificeringen, så derfor er der nogle mellemstationer, som er værdifulde for producenten at vise man har nået.

I Frankrig hedder en af ordningerne “Haute Valeur Environnementale” og har dette symbol, og det opnår man på toppen af sin rejse mod økologi inden man når helt dertil. Der er andre ordninger, og det vigtigste for uhrbrand|wine er “Vignerons Engagés”.

Det er de tre typer vi i fremtiden satser på.

Udsalg af konventionelle vine

Derfor vil vi nu sælge ud af vore konventionelt producerede vine for udelukkende at have de økologiske, biodynamiske og bæredygtige vine i sortimentet.

De konventionelt producerede vine er skam gode vine, og derfor gemmer der sig store oplevelser blandt de vine vi nu har sat ned i pris. De er bare ikke økologiske, og derfor skal de ikke være i vores sortiment. Kommer vinene i fremtiden tilbage i en økologisk version, er vi helt friske til at tage dem tilbage i sortimentet.

Gå derfor over til vores shop og se de fine tilbud, og husk – det er kun så længe lager haves!!

https://uhrbrandwine.dk/shop

Rhône vinfestival: Præsentation af alle vinene

Vin nr. 1 Cot à Côtes https://www.instagram.com/p/C_KxsMCiJxy/

Vin nr. 2 Les Figuières https://www.instagram.com/p/C_NEmm-ij1_/

Vin nr. 3 Côtes du Rhône Rouge https://www.instagram.com/reel/C_PqkEUCTH_/?utm_source=ig_web_copy_link

Vin nr. 4 Safres Rouge https://www.instagram.com/reel/C_SLTNUCupm/?utm_source=ig_web_copy_link

Vin nr. 5 Château Cohola Blanc https://www.instagram.com/p/C_aEkpiCpRU/

Vin nr. 6 Eclats Blanc https://www.instagram.com/reel/C_ff0jihTAo/

Vin nr. 7 Les Collégiales https://www.instagram.com/reel/C_fdqgBCejK/?utm_source=ig_web_copy_link

Vin nr. 8 Expressions Rouge https://www.instagram.com/reel/C_hnZC9BXKC/

Vin nr. 9 Les Couventines https://www.instagram.com/reel/C_kMif0BifP/

Vin nr. 10 Serre Besson https://www.instagram.com/reel/C_nHJHvhx4M/

Vin nr. 11 Ragots https://www.instagram.com/uhrbrandwine/reel/C_p8d-fBXf2/

Vin nr. 12 Pauvre Diable https://www.instagram.com/uhrbrandwine/reel/C_r9P-hh7g0/

Vin nr. 13 Les Abbesses https://www.instagram.com/reel/C_ud65UB9aG/

Du kan se hele programmet her: https://rhonevinfestival.dk/media/Rhone_Katalog_2024_low.pdf

Nye vine i sortimentet

uhrbrand|wine har netop fået nye vine hjem fra det sydlige Frankrig. Flest vine fra Sydrhône, men også enkelte fra Languedoc og Loire.

Vi har fyldt op blandt vore bedst sælgende vine med nye årgange og enkelte genopfyldninger af nuværende årgange. Desuden er der kommet nye vingårde til, og dem får I en kort præsentation af her:

Vignerons Proprietés Associés

Vignerons Proprietés Associés (VPA) er en sammenslutning af vingårde i det sydfranske. Vingårdene dækker fra Languedoc til Nordrhône med tyngden på det sydrhônske område.

Vi har valgt 4 vine ud her til at begynde med, og de repræsenterer ganske godt den store spredning i pris og udtryk. Den billigste vin, Cot à Côtes er en helt almindelig Côte du Rhône bestående af 85% grenache og 15% syrah. Næste kvalitetshop er til “Les Collégiales“, som er fra Vacqueyras, også den klassiske rhônesammensætning, men med noget mere fylde og intensitet. Derefter følger – næsten naturligt nok – “Les Couventines“, en Gigondas med tonsvis af saft og kraft. Endelig toppes rækken af vine med “Les Abbesses” som er en klassisk Châteauneuf du Pape – også kaldet Ch9 i Frankrig. Så bliver det ikke meget bedre. Alle vinene kan smages på “Rhônevinfestivalen” den 14/9 hos Nordlund i Avedøre.

Domaine Montplaisir

Domaine Montplaisir ligger i den nordligste del af Sydrhône, nærmere betegnet Vinsobres. Her har vi taget 3 vine hjem, 2 røde og en hvid. Den ene røde, “Expressions” er en Cru Vinsobres, det bedste fra området. De to andre, den hvide “Eclats” og den røde “Safres” er begge Côtes du Rhône Villages. Alle vinene kan smages på “Rhônevinfestivalen” den 14/9 hos Nordlund i Avedøre.

Domaine Sibille

Le Sibilou 2021 er en frisk merlot fra Languedoc

Så er vi rykket til Languedoc, nærmere betegnet Minervois, hvor vi har hentet Le Sibilou fra Domaine Sibille. Le Sibilou er en “Vin de France”, men det gør den ikke ringere, den er bare lavet på druer udenfor klassen.

Château Saint Jacques d’Albas

Château Saint Jacques d’Albas har vi haft i en del år nu, og vi har netop hentet mere hjem af deres klassiske røde vin “Albas Rouge” fra 2021. I den lettere ende, men slet ikke kedelig, har vi fået den nye årgang af “Le Petit Saint Jacques“. Den nye årgang er blevet opgraderet til AOP Minervois fra IGP Côteaux de Peyriac. Til prisen, er det en fantastisk vin, og fortjener at blive et monsterhit. Sjovt nok ligger de to vingårde kun et ejendomsmæglerstenkast fra hinanden.

Denis Jamain (Domaine de Reuilly) 

Domaine de Reuilly er fra Loire. Her har vi taget to vine hjem baseret på en smagning på Frederiksberg i foråret. Reuilly ligger i det centrale Loire og ikke særligt langt fra Sancerre, eller for den sags skyld Bourgogne. Det er derfor heller ikke utilsigtet, at de to vine, vi har hjembragt er en hvid sauvignon blanc, “Les Coignons Blanc” og en rød pinot noir, “Les Fossiles“.

Marion Pla – økologisk vin fra Saint-Chinian Languedoc

Domaine Marion Pla har eksisteret siden 1975, men er først indenfor de seneste 15 år blevet økologisk. Vingården drives af Marion og vi har efter nøje udvælgelse valgt at hjemtage to vine i hver sin kategori: Den ypperste (Conviction Intime) og den letdrikkelige 85 liters bag-in-box).

Vinene er begge skønne repræsentanter for hvad Languedoc tilbyder i dag: friske vine med karakter og til en fornuftig pris.

Conviction Intime er fremstillet på syrah og grenache, og ligner dermed i komposition vinene fra det sydlige Rhône. Der er heller ikke særligt langt fra Saint-Chinian til Sydrhône. Og det er der heller ikke i smagsoplevelsen, men til en lidt anden pris.

Marion Pla Bag-in-Box er en letdrikkelig vin, som passer godt til den danske sommer: regnfuld og blæsende. Bag-in-Box på 5 liter svarer til næsten 7 flasker vin, så der kan sagtens blive en fest ud af en karton.

Domaine Belles Pierres – de skønne sten

Fra dette domaine i Languedoc har vi hentet hvidvinen Les Clauzes de Jo 2020 hjem. Vinen imponerer med sin fylde, flotte krop og friskhed.

Vinen egner sig særligt til mad i form af fiskeretter, gerne kraftige med sovs samt ikke mindst skaldyr.

Vinen er lavet på druerne rousanne (60%), viognier (20%) og grenache blanc (20%). Denne blanding giver fylde, frugtighed og friskhed. For at give vinen ekstra krop er den lagret 12 måneder på egetræsfade, og så er den ikke helt svag i koderne: 14%.

Med andre ord, en rigtig madvin.

Domainet ligger umiddelbart nordvest for Montpellier, og du kan læse mere her: Domaine Belles Pierres

Hvidvin fremstillet på rousanne, viognier og grenache blanc. Lagret i 12 måneder på egetræsfade.

Mas de Figuier – fantastisk rødvin fra Pic Saint Loup

uhrbrand|wine har fået Mas de Figuiers topvin, Joseph 2021 hjem.

Pic Saint Loup er en af de ikoniske Languedocappelationer, og udmærker sig især med kraftige frugtige rødvine på syrah og grenache.

Denne vin er heller ingen undtagelse.

Joseph 2021 er syrah-grenache og dufter af modne røde bær som solbær og brombær. Dertil kommer en spændende røget smagsnote.

Mas de Figuier er en ganske lille vinproducent og har eksisteret siden 1984.

Mas du Novi – toppen af Languedoc

uhrbrand|wine kan præsentere det spændende økologiske vinhus Mas du Novi.

Vi har valgt at tage 3 rødvine hjem til Danmark og håber de bliver godt modtaget.

Toppen af poppen er N de Novi 2017, som er 100 % syrah og lagret 18 måneder på store egetræsfade. Så bliver det heller ikke bedre, men kvalitet kommer med en pris. Derfor sælger vi dem med rabat allerede ved køb af 3 styk.

I mellemkategorien og stadig forrygende, har vi Ô de Novi 2019. Denne vin er lavet på 70% syrah og 30% grenache og lagret 18 måneder på stålfade.

Endelig har vi Chemin de Novi 2018, som er den prisbillige version. Stadig økologisk og stadig høj kvalitet. Her er druesammensætningen 60% syrah og 40% grenache.

Ny hjemmeside

Vi skifter navn til uhrbrand wine og har fået dette ny website

Vi har siden starten i 2015 heddet Vinuhrteket. Nu er det tid til at skifte navn.
Det sker samtidig med vi skifter internetplatform og moderniserer vores hjemmeside.
Vinene er stadig de samme, kontaktpersonerne er stadig de samme, og priserne og service er stadig uændret.
Velkommen til flere spændende vinoplevelser.

Spændende rødvine fra Spanien

Uhrbrand|Wine har skaffet 4 spændende rødvine fra interessante spanske vingårde, så vi er klar til efteråret, Mortens aften, julen og vintermørket.

Fra vingården Bodegas Perales i Extremadura (sydvestlige Spanien) har vi vinene Marqués de Valdueza og Valdueza. Begge vine er lavet på druerne Syrah og Cabernet Sauvignon og er kraftige og dybe i smagen. 

Fra Vingården Bodegas Sinforiano i Cigales (vinområde straks vest for Ribera del Duero) har vi skaffet to præmierede vine, en Crianza og en Reserva. Begge vinene er 100% Tempranillo, kraftige og med den karakteristiske spanske duft og smag af vanille fra lagringen på egetræsfade. Crianzaen er lagret i 18 måneder og Reservaen i 28 måneder.